DI Energi har nedsat et Advisory Board med repræsentanter fra virksomheder inden for energi og forsyning, fødevarer- og transportsektoren samt procesindustrien. Foreløbig har 32 virksomheder sagt ja til at deltage i arbejdet.
– Vi ser nye projekter med Power-to-X-fabrikker og CO2-fangst skyde frem over alt i øjeblikket. Og det er afgørende, at vi er hurtige på aftrækkeren og investerer samfundets penge de rigtige steder, så vi får de størst mulige klimagevinster og sikrer, at danske virksomheder er med helt fremme i udviklingen, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
– De virksomheder, der fremstiller bæredygtige brændstoffer og anlæg til at fange og lagre CO2, efterlyser storskalaanlæg, så de kan være helt i front. Sammen med de førende danske virksomheder vil vi gerne give vores bud på, hvordan vi bedst muligt fremmer udviklingen. Det har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og dansk eksport af energiteknologi, siger Troels Ranis.
I Klimaaftalen for energi og industri fra 22. juni 2020 blev det besluttet at støtte udviklingen af Power-to-X og CO2-fangst og -lagring med en tilskudsordning og en pulje til fremme af disse teknologier.
For at understøtte udviklingen, besluttede forligspartierne i Folketinget, at der skal laves en samlet strategi for CO2-fangst, lagring og anvendelse samt Power-to-X.
– Det er næste skridt i den grønne omstilling, at vi begynder at få tung transport, containerskibene samt luftfarten over på grønne brændstoffer, og at vi finder ud at lagre og udnytte CO2 på en måde, så det bliver økonomisk muligt, siger Kim Grøn Knudsen, Chief Strategy & Innovation Officer og formand for Advisory Boardet.
Følgende virksomheder deltager i DI Energis Advisory Board for PtX og CCUS:
Haldor Topsøe, Chief Strategy & Innovation Officer, Kim Grøn Knudsen (formand)
Ørsted, Vice President, Ulrik Stridbæk
Hitachi ABB Power Grids, adm. direktør, Claus Madsen
BWSC, CEO, Nikolaj Holmer Nissen
Kalundborg Forsyning, adm. direktør, Hans Martin Friis Møller
DGC – Dansk Gasteknisk Center, adm. direktør, Thea Larsen
NGF Nature Energy, adm. direktør, Ole Hvelplund
Rambøll, direktør, Michael Simmelsgaard
COWI, Senior Vice President, Klaus Winther Ringgaard
Energinet, adm. direktør, Thomas Egebo
Semco Maritime, CEO, Steen Brødbæk
Danfoss, Senior Vice President, Jakob Fredsted
Aalborg Portland, Head of Sustainability & External Relations, Thomas Uhd
Siemens Energy, adm. direktør, Peter Weinreich
SAS Danmark, koncerndirektør, Simon Pauck Hansen
CIP, Partner, Michael Hannibal
MAN Energy Solutions, Senior Vice President, Bjarne Foldager
Københavns Lufthavne, CEO, Thomas Woldbye
Ancotrans, COO, Mogens Røigaard
Dansk Shell, Business Manager, Finn Bjørn Schousboe
Andel, Executive Vice President, Knud Pedersen
Green Hydrogen System, adm. direktør, Sebastian Koks Andreasen
Green Lab Skive, adm. direktør, Christopher Sorensen
Ballard Power Systems, Director – Industry Relations and Public Affairs, Kristina Fløche Juelsgaard
DFDS, Head of Innovation and Partnerships, Jakob Steffensen
SDK Shipping, adm. direktør, Lars Jespersen
Arriva, Business Development direktør, Jens Boe Jacobsen
Danish Crown, Director, Karl Christian Møller
Arla, Vice President, Corporate Responsibility , Kristian Eriknauer
DLG, Group COO, Jesper Pagh
FLSmidth, President, Carsten Riisberg Lund